Sådan ser de ud - materialer der kan anvendes til at flette af...

Søkogleaks - Scirpus Lacustris
Man kan naturligvis flette med meget andet end med Søkogleaks - Scirpus Lacustris

Søgræs
Navnet søgræs er egentlig i handlen betegnelse for spunden siv eller stararter.

Søkogleaks (Scirpus Lacustris) kan blive 2,5 meter og vokser på vanddybder indtil 2 meter. Findes ved de fleste søer og åer i store bestande. De svampede stængler har småkårsfolk anvendt til fletning af mangfoldige redskaber, både til hjemmet og til videresalg. Her kan bl.a. nævnes sivsko, måtter, kurve, sæder og såler. Fra gammel tid er søkogleaks blevet brugt til tækning, bygningsisolering og endvidere til pap og groft papir.
Kan udmærket spindes. De frasorterede tynde siv er bedst egnede, men man kan også anvende tykke siv, blot man flækker dem. I så flad bliver produktet ganske vist ikke så blankt.

Blågrøn kogleaks og strandkogleaks er beslægtet, men ikke så meget brugt til flettearbejder.

Engsiv (Knopsiv – Juncus conglomeratus) og Lysesiv (J. effusus) her med den lyse marv tjent som væger i de gammeldags olie- eller tranlamper. Ellers er de smidige blomsterstængler blevet brugt til at flette stolesæder, måtter, sko, koste, hatte og legetøj af.

I enge og moser landet over vokser der tætte skove af engsiv. De er tyndere, har god styrke, er meget blanke af udseende og egner sig derfor særlig godt til spinding.

Star (Carex)
Vi har ca. 50 forskellige arter herhjemme. De seje jordstængler er blevet brugt til tovværk. Stænglerne er blevet brugt til kurve og måtter.

Kalmus (Acorus calamus) er special. Planten vokser og formeres på en tyk jordstængel, hvorfra de op til en meter lange, tværrynkede blade vokser. Blomsterne, der aldrig når at modnes herhjemme, vokser i små kolber. Kolbernes form har nogle steder givet kakmus navnet pæg, pêk (lanse) eller drengepik. Kalmus skal omkring 1550 og måske endda tidligere være bragt hertil fra Lilleasien som lægeplante. For fletterne udmærker den sig ved at tilføre flettearbejdet en forfriskende citronduft.

Dunhammer (Typha). Både den smalbladede og den bredbladede dunhammer er kendt af de fleste, med deres sortbrune krølleformede kolber. Også her har folkeviddet spillet med i navngivningen. Andre navne for dunhammer er præstepik, kohale, fløjlspik og fløjlshammer. Bladene fra sowflæg (stor dunhammer) indgik i fletningen af bl.a. støvlesko, pga. deres styrke. Ellers kunne man bruge dunhammerblade til måtter, sæder, skamler, sivsko, flaskehylstre mm.

Kilde: Bogen om siv af Carl Jensen
Søkogleaks - Scirpus Lacustris
Engsiv, Knopsiv – Juncus conglomeratus
Star - Carex
Kalmus - Acorus calamus
Kalmus - Acorus calamus
Dunhammer - Thypa (flæg)