INDIGO 

- farvning af pil i Søhøjlandets Flettekreds lørdag den 6. juni 2009

Så oprandt dagen endelig, hvor ALLE remedier var skaffet, og der var fundet tid i kalende-ren =).... nu skulle der farves blå!

Og som i sikkert kan fornemme af billederne herunder, så var det en kæmpe oplevelse! Herunder kan du se hvordan vi greb det an, og se resultatet. Du kan også se den opskrift vi brugte her...

Stamkype: Sprit og indigo røres sammen

Natronlud tilsættes
De 2 henkogningsglas med stamkypen, stilles i høkasse i ca. 30 minutter
Nu gøres karret med de 160 liter regnvand klar. Her er det saltet som tilsættes
Det blev anbefalet i opskriften, at gøre materialet som skal farves, vådt først. For ikke at fortynde "det blanke bad" med yderligere vand som ville hænge fast i det våde pil, foretages iblødlægning af materialet i "det blanke bad".
Stamkypen med indigo hældes i "det blanke bad"
Nu bliver det rigtig spændende! Her kommes det første pil ned i farvebadet, hvor det skal ligge 10 minutter.
Mette Brønd tager tid, alt imens Mette Milo holder papirgarnet nede i farvebadet med en pil...

Farvebadet skal være klart gulgrønt evt. med mørkeblå bobler i overfladen...

Pilen holdes nede med pinde og sten
Før stamkypen blev hældt i badet, blev det kontrolleret, at den skiftede farve ved iltning. I første omgang er den gul-grøn, hvorefter den skifter farve til blå.
Da materialet kommer til syne for første gang efter 10 lange minutter, er vi vel først en anelse skuffede! Det ser temmeligt lyst ud. Vel nærmest somom det ikke rigtigt gidder tage imod farven.
Materialet skal op og lufte i minimum 5 minutter. herefter skal det dyppes et minut, og og lufte, dyppes, lufte osv. indtil man er tilfreds med farvedybden. Vi har materialet i 2 x 1 minut. Dvs. 1 langt og 2 korte dyp. Herunder ses materialet da det kommer op for sidste gang, og vores umiddelbare skuffelse blev gjort til skamme.
Her ses så det færdige resultat, og det taler vist for sig selv! Efter det første hold, havde jeg 2 portioner igennem, som begge var for lange til karret, men det gik alligevel...
Da der ikke var mere afbarket pil, der skulle farves, blev det resterende farvebad tømt ud.
 Vi har undersøgt sagen, og det er i orden at hælde det ud, som vi gør her.

Her kan du se hvordan pulveret har bundfældet sig.
Min søster Lone, hjalp til med at lave et bad med eddikesyre, hvor de blå pil skulle dyppes i. 

Herefter mangler endnu 2 forskellige bad.
Et med sæbespåner, og et i rent vand.
der blev fyrret under karret på ny, for nu skulle der skylles i sæbespånevand. (Det er ikke let at gøre i koldt vand). Her brugte jeg ikke regnvand.
Her er der ved at blive fyrret op under karret til sæbespånevandet
Det lyseblå sæbevand lukkes ud...
...mens det sidste hold skyllevand blev varmet ved bålet, benyttede min nevø, Mikkel, sig af chancen, og ave en rigtig dejlig brændenældesuppe over bålet. Suppen fik vi til aftensmad. Tak for det Mikkel! Og tak til søster Lone, som var fotograf i dag, og såen stor tak til Mette Brønd for initiativet til at farve blå! Det har været en både lærerrig, hyggelig og dejlig dag.