Flet en gine...

Gine - Gine - kimning
Gine - Bilen blev pakket
Der er mange der har flettet flotte giner, og det fik jeg også lyst til at prøve...

Jeg pakkede bilen, og kørte til flettekreds i Hammershøj.

Jeg havde forberedt en træplade, og studeret et fotografi af en gine, jeg havde set på Moesgård Pilefestival
Jeg stagede op med 4 pil i hvert hul, ganske som jeg havde forestillet mig det hjemmefra.

Herefter lidt kimning.

Så kom det belgiske flet, og de første problemer...
Den gine jeg havde fotograferet, gik ind ved knæene, for så igen at gå ud ved hofterne...

Det kunne jeg godt skyde en hvid pil efter, med den brede bund jeg var  startet med.

Nå, men der skulle da alligevel lidt flet ved hoften....

...og ved taljen.

Så skulle formen gå lidt ud, og der skulle antydes et par bryster.
Der blev arbejder hårdt, men tiden nærmede sig ubønhørligt flettekredsens sluttidspunkt, og bilen blev pakket, med en gine der manglede både lidt i bund og top.

 
Gine - Gine - belgisk flet
Gine - Gine - talje
Gine - Gine - top
Gine - Gine - transport
Det sidste af brysterne og skuldrene blev flettet hjemme i stuen.

Det var sjovt at flette gine, så det bliver IKKE sidste gang!

Denne gine er flettet i Long Bud (stager), og Sort Blues
Gine - Gine - bagfra
Stagerne var noget kraftige.

Jeg havde regnet med at fortsætte med alle fire stager op.

Det blev dog for massivt, så jeg valgte at lægge en´stage ned, fra hver sæt,  til kant ved hoften.

Slutningen i siderne blev pludselig til lidt dekorativt flet på ryggen  =)

Sådan er det bare med pil - til tider uforudsigeligt.
Især når man bevæger sig ud på ukendt land.

Fortsættelse følger når et nyt hold pil er blødt op, og formet til nye giner.
Gine - Gine - fra siden
Gine - Gine - forfra