Buff 

- med Søhøjlandets Flettekreds

Det kræver ikke andet end tørret pil, et kar, en masse brænde og 6-8 timer ved ca. 95 grader, så har du Buff. Buff er tørret pil med bark, som man lader simre i 6-8 timer, hvorefter man afbarker pilen. 

Afbarket pil har en længere holdbarhed en pil med bark, idet barken som samler svamp m.v. er fjernet. Kogt afbarket pil er endnu mere holdbar. Nogen taler om 3 gange så lang tids holdbarhed, som pil med bark på, hvis pilen f.eks. er anvendt udendørs til hegn.























 


 

Stemningsbillede fra Pilens Dag 2009 - der blev flettet og lavet Buff
Bålet blev startet op udenfor karret. Vi startede med 100 liter vand.
Senere blev vi meget mere modige, og rykkede bålet ind under karret. Temperaturen lå på ca. 95 grader, og det var ret stabilt.
Bålet blev hele tiden passet, og temperaturen målt. Pilen kom i ved 9.30 tiden.
Til middag var barken endnu ikke til at løsne fra pilen.
Et kig ned i karret....
Ind imellem at vi passede bålet, og ventede på, at Buffén skulle blive klar, testede vi om høkassen til stamkypen kunne holde temperaturen i en time. Temperaturen faldt kun 4 grader - fra 59 til 55 på denne time, så det er godkendt! Klar til når vi skal farve INDEGO.
Samtidig med at vi passede bålet, blev der også tid til, at afbarke pil. Pilen havde stået i vand et par måneder. Det var ikke helt let, men det kunne da lade sig gøre.

Til sammenligning høstede jeg lige nogle friske pil, som jeg havde ladet stå til formålet. Det var ligesom smør at få barken af dem! Så min konklusion må være:

Ønsker du afbarket pil, så afbark noget som har stået på rod! Ikke noget som har stået i vand! Til næste år vil jeg eksperimenterer med tidspunktet for høst til afbarkning. Jeg er heller ikke så bange for, at selve pileplante kommer senere i gang, ved at den bliver høstet sent. Det er jo trods alt de fine små pil, som har stor værdi som kurveflet pil, og ikke de høje kraftige.
Selvom vi ikke holdt Åbent Hus i år, var der alligevel flere gæster som lagde vejen forbi. Bl.a. Sofie og Caroline, som fik prøvet at flette med pil.
..og vi fik også selv flettet - her er det Birgitte som fletter afskærmning på riojern, som skal sænkes ned over plantekasse i flamingo.
Til sidst kunne vi hale det færdige resultat op - i røg og damp!

Pilen inden i er dog temmelig meget lysere end vi havde forventet og håbet.

Jeg søgte på nettet, og fandt frem til at valnød og el er gode når man vil farve brun. Ingen af ovennævnte er dog at finde i min have, derfor tog jeg en hel murebalje grankogler, og hældte i badekarret kl. 18. Nu skal det blive spændende at se, om de gør en forskel. Karret har holdt fint til de høje temperaturer, som har ligget ret konstant omkring 95 grader hele dagen.

Her til morgen dagen derpå er vandet blevet koldt. Jeg skal til at fiske pilen op, og se om den stadig er til at afbarke...

Billeder følger af farveforskellen fra hvid afbarket. 1. og 2. resultat af Buff.